Om os

For nu at begynde med slutningen – jeg elsker ost! 
Historien om mit første møde med osten går 8 år tilbage. Det var lidt en tilfældighed, men var vel nærmest det, man kan kalde kærlighed ved første blik. Detailbranchen er ikke ny for mig. Jeg har tidligere solgt både tøj og delikatesser – men i 2012 fik jeg muligheden for at arbejde med ost. Her åbnede der sig en ny verden for mig som jeg ikke kunne holde mig væk fra. Drømmen om at være selvstændig har altid ligget i mig, så det stod helt klart for mig, at dette eventyr skulle jeg være en del af! 

clear long-stem wine glasses on table

Smag af historie

Ost er et rent skattekammer af smag og historie. Jeg har det lidt som andre har det juleaften, når jeg skal skære en ny ost op. Det er en ny oplevelse hver gang. Smagen er aldrig helt den samme, selvom det er nøjagtigt den samme ost.

Desværre kender alt for få til de mange fantastiske smagsoplevelser og historier, som osten gemmer på.  Det synes jeg er en skam. Derfor opstod idéen til Risskov Ost – en oste butik, hvor smagen er i fokus og hvor kunderne bliver inviteret ind i en lille ostelomme – en oase, hvor det hele oser af kærlighed til ost. Og selvfølgelig følger der en historie med hver ost, du køber hos os.

Efter Risskov Ost slog døren op for første gang August 2014, er det hele gået ret stærkt, allerede 2 år efter åbningen vandt vi i lokalavisens afstemning som årets forretning i Århus nord.

Om Risskov Ost Om Risskov Ost Om Risskov Ost
Vi garanterer

Risskov Ost er din lokale delikatessebutik med passion for smag, kvalitet og god service. Vi tilbyder nøje udvalgte oste, hjemmelavede tapas og nem mad til afhentning – perfekt til både hverdagen og de særlige anledninger.

år med erfaring
+ 0
forskellige oste
+ 0
Kvalitetsgaranti
% 0

Ostebord til dit arrangement

Hos Risskov Ost er det vigtigt for os, at du føler dig velkommen – uanset om du er ostekender eller bare nysgerrig på nye smagsoplevelser. Vi brænder for at dele vores viden og begejstring, og vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige ost til enhver anledning.
Vores butik er mere end bare et sted, hvor du handler ost – det er et samlingspunkt for osteglæde, hygge og gode samtaler. Tak fordi du er med på rejsen.